Zell am See for alle!

Denne online rejseguide om Zell am See er skrevet af rejseentusiaster der ønsker at formidle deres kendskab til denne østrigske juvel. Du vil blandt andet kunne læse om:
- Hvordan kommer du til Zell am See?
- Hvilke hoteller kan anbefales?
- Hvilke restauranter og seværdigheder bør man besøge?
- Masser af praktisk information.
Zeller See Zell Am See

Hvad er nyt?

Klik videre på nedenstående links for at læse de nyeste indlæg

Vintersæsonen i Zell am See - Kaprun afsluttes med stor fest

Zell am See - Kaprun markerer afslutningen på dette års vintersæson med en temafest: "Sun, Snow & Party Week". Festugen løber fra 26. marts til 2. april.

Højdepunkterne i dette års arrangement er optrædener fra sangerinden Anna F. og duoen "Attwenger. Udover disse byder ugen på et fuldsat program med arrangementer og kulinariske lækkerier fra regionen.

Lenny Kravitz opdagede sangerinden Anna F. sidste år og tog hende på turné som hans opvarmningsband. Hendes koncert i Zell am See bliver den 30. marts på scenen foran Ferry Porsche Congress Center. Op til koncerten er byen vært for et modeshow, der også kan opleves på samme scene.

Den følgende dag kan man opleve DJ SteveMoCelli på Kitzsteinhorn i en højde af 2500 meter.

1. April er "Rock die Burg" (Rock på bjerget), hvor den moderne østrigske folkemusik duo "Attwenger" fejrer deres 20 års jubilæum. Hans-Peter Falkner og Markus Binder vil optræde på Kaprun Slot.

Den legendariske Spash Contest, ledsaget af musik og andre events, afslutter festugen den 2. april.

Vinteroplevelser i Zell am See

Der er mange muligheder for gode skioplevelser i Zell am See. Det 3203 meter høje Kitzsteinhorn og det 2000 meter høje Schmittenhöhe med 132 km velpræparerede pister, 56 svævebaner og skilifter, betyder at hele familien kan finde udfordringer og smukke skioplevelser.

Grand Hotel Zell Am See

Bestil værelse på Grand Hotel Zell am See her

Dette hotel er vel nok det mest iøjnefaldene hotel i Zell am See. Hotellet stammer fra 1896, og har i alle disse år undergået en løbende forvandling. De to verdenskrige, og forskellige ejere har alle sat deres præg på dette imponerende klassiske hotel, der det til trods, altid har gennemgået en naturlig udvikling og renovering.